Handelsbetingelser

Produkter og tjenester udbydes af:
Team K Bogholderi
CVR-nr.: 31 14 98 51
Kontakt os bedst og hurtigst via e-mail: haustad.salg@gmail.com


Betaling

Du kan betale med følgende kort: Dankort, VisaDankort, VISA og MasterCard.

  • Alle beløb er i DKK og vises ekskl. moms, da vi primært henvender os til erhverv. Ved betaling ser du dog altid det samlede beløb inkl. moms.

  • Der pålægges ingen betalingsgebyrer.

  • Vi gemmer kortoplysninger kun for abonnementer, hvor det er nødvendigt for automatisk betaling.

  • Du modtager en faktura pr. e-mail umiddelbart efter købet. Ved manglende faktura, kontakt os hurtigst muligt.


Levering

  • Digitale produkter: Leveres straks efter betaling via e-mail eller som adgang til et lukket forum. Nogle digitale produkter kan leveres løbende over flere måneder.

  • Kurser/forløb (online): Adgangsoplysninger sendes pr. e-mail.

  • Workshops, events og fysiske arrangementer: Information sendes pr. e-mail senest 1 dag før afholdelse, men vi stræber efter at sende senest 5 dage før.

  • Fysiske produkter: Sendes med posten indenfor 3-5 hverdage, medmindre andet fremgår. Fysiske produkter vil typisk høre sammen med et købt online forløb/kursus.


Reklamation og mangler

  • Forbrugerkøb: Eventuelle fejl og mangler skal meddeles inden rimelig tid (maks. 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen).

  • Handelskøb: Reklamation skal ske straks, ellers bortfalder retten til at påberåbe sig manglen.


Fortrydelsesret og returret

  • Køb af digitale produkter, online kurser, workshops, webinarer og digitale skabeloner er ikke omfattet af fortrydelsesretten jf. Forbrugeraftaleloven § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.

  • For ikke-digitale produkter ydes ingen fortrydelsesret, da de altid er en del af et kursus eller forløb.

  • Ved køb af kurser og workshops opnås én personlig licens pr. deltager. Materialer må ikke kopieres, videresælges, udlånes eller bruges i undervisningsøjemed uden skriftlig aftale.


Workshops, kurser og events

  • Framelding:

    • Mere end 2 måneder før: fuld refusion

    • Mindre end 2 måneder før: 50 % refusion

    • Mindre end 1 måned før: ingen refusion

  • Pladsen kan overdrages til en anden deltager efter skriftlig aftale.

  • Ved framelding fratrækkes et administrationsgebyr på 1.500 kr.

  • Hvis købet inkluderer et bonusprodukt, vil værdien af dette blive fratrukket ved evt. refusion.


Abonnementer

  • Abonnementer trækkes automatisk hver periode til den pris, der er oplyst på produktsiden eller aftalt via kontakt.

  • Du modtager kvittering pr. e-mail for hvert træk samt dato for næste betaling.

  • Opsigelse af abonnement:

    • Skriv til haustad.salg@gmail.com senest 10 hverdage før næste træk.

    • Abonnementet ophører herefter med udgangen af den løbende måned + 1 måneds varsel.

  • Allerede fakturerede perioder refunderes ikke.

  • Kortoplysninger kan altid opdateres via linket på fakturaen.


Ikke afhentede pakker (fysiske produkter)

  • Uafhentede pakker, der returneres til os, kan gensendes mod betaling af fragt + håndteringsgebyr på 200 kr. ekskl. moms.

  • Hvis du ikke ønsker varen gensendt, frafalder fortrydelsesretten.


Aflysning fra vores side

  • Vi forbeholder os retten til at aflyse workshops, kurser eller events ved sygdom, uforudsete hændelser eller ved for få tilmeldte.

  • I sådanne tilfælde tilbydes enten en ny dato eller fuld refusion.